Sommeren er høj sæson for turisme og krydstogtskibe i Grønland, mens det går trægt for dele torskefiskeriet.
Nu har den hårdtramte torskefiskeri sat under større pres, da det kystnære fiskeri risikerer højere oliepriser hurtigere end frygtet, fordi store krydstogtskibe udnytter de lave oliepriser i Grønland.
’Det er helt fair, at krydstogtskibene også benytter sig af service og varer fra Grønland. Men det bliver problematisk, da regningen for højere oliepriser skal betales af de grønlandske for- brugere, særligt de hårdtramte fiskere i det kystnære fiskeri.’
Under COVID-19 fik turistbranchen en stor hjælpepakke, som på sin vis var nødvendig. Men når man sammenligner med fiskeriets nuværende udfordringer, står turistbranchen ikke til mål med hensyn til skat, afgifter og eksportindtægter til Grønland.
Når Grønland løber tør for billig olie, vil samtlige forbrugere skulle betale væsentlig højere oliepris end nu. Og det bekymrer KNAPK i den grad, at organisationen efterlyser snarlig poli- tisk indblanding.
’KNAPK har igennem sidste to måneder råbt vagt i gevær grundet stigende oliepriser i udlan- det. Nu vil Grønland blive ramt endnu hårdere, da vi ikke alene skal betale højere forbrugs- priser, men også betale for langt højere oliepriser. Det vil ramme alle borgere hårdt, og det er kun spørgsmål om uger, før de højere oliepriser også manifestere sig i Grønland. Det kyst- nære fiskeri kæmper i forvejen meget lave torskepriser, som presser fiskerne meget hårdt.’
Naalakkersuisut står over for næsten uoverkommelig opgave med høje forbrugspriser, men skal samtidig sikre at landets vigtigste erhverv ikke går i stå. ’Vi kan risikere, at store dele af det kystnære fiskeri bliver urentabelt, at mange fiskere må begrænse deres fisketogter. Når vi når til dette punkt, vil eneste mulighed være, at Naalakkersuisut må på banen med tiltag, som kan minimere skaden.’
KNAPK peger på nødvendigheden af tilskud til olie, særligt i det kystnære fiskeri, hvorfor KNAPK ønsker Naalakkersuisut om at forholde sig til den alvorlige situation, som det kystnære fiskeri står overfor. Alt andet vil være forsømmelse og underprioritering af landets vigtigste erhverv. Det vil være uansvarligt.
- KNAPK efterlyser olietilskud til det kystnære fiskeri fra 1. september – 31. december 2022.
- KNAPK efterlyser højere leverancepriser fra Polaroil til udenlandske krydstogtskibe og alle udenlandske skibe.
- KNAPK efterlyser klare rammer for brug af bure i torskefiskeriet (bekendtgørelse om brug af bure i torskefiskeriet, hvor KNAPK ønsker at afgrænse brugen kun til Maniit- soq-området)
- KNAPK efterlyser beskyttelse af erhvervsfiskere midt i en tid med restriktioner (ude- lukkelse af fritidsfiskeres mulighed for indhandling af torsk, mens der udelukkes for indhandling af erhvervsfiskere)
’Der har været masser af dialog om problemerne i det kystnære fiskeri. Men alle disse samta- ler og dialog har ikke kastet noget godt af sig. Nu må Naalakkersuisut på banen. Det er ikke nok med tomme løfter. Nu må der handles!’ udtaler Nikkulaat Jeremiassen.
Såfremt KNAPK skal komme med et forsigtigt bud på hvor stor behovet er for olietilskud, vil organisationen kræve minimum 2 kr. pr. liter. Såfremt oliepriserne bliver højere end frygtet, må tilskuddet tilpasses. Det kystnære fiskeri forventes at benytte ca. 15 % af diesel- og ben- zinforbruget på landsplan. Ved 3 måneders benzin- og dieselforbrug vil det kystnære fiskeris behov olietilskud ligge på ca. 9,8 mio. kr. for resten af 2022.